Hvordan fastholder du motivationen undervejs i dit vægttab? Har du allerede prøvet at gå på slankekur, blot for at opleve at du mistede motivationen undervejs? Bare rolig, du er ikke den eneste!

Det kan være utroligt svært at ændre på indgroede vaner. Vaner kan være meget styrende for vores liv, og selvom din fornuft fortæller dig, at det vil være godt at få nye, sunde vaner, er det ikke nok til at fastholde motivationen undervejs i en slankekur. Men hvad hjælper så?

Her får du 3 tips til hvordan du kan dyrke og fastholde motivationen for dit vægttab

 

  1. Dit vægttab skal ikke være en sur pligt
    En stor motivationsfaktor for os mennesker, uanset hvad det handler om, er hvor meget nydelse det giver os. Derfor skal et vægttab ikke være lig med kedelige kostplaner, kalorietælling eller hård motion, som du reelt ikke gider. I stedet skal din nye, sunde kost være forbundet med nydelse, og den motion, du dyrker for at tabe dig, skal være sjov og let at passe ind i forhold til hverdagen.
  2. Slip den strenge kontrol
    For mange mennesker handler vægttab om streng kontrol og hård selvdisciplin. Men vi mennesker er frihedselskende væsner, og bliver disciplinen får hård, har vi tendens til at gøre oprør – også mod os selv og vores egne planer. Derfor gælder det om at være fleksibel i forhold til din slankekur, og når du dyrker motion. Det skal ikke føles som en spændetrøje, for så bliver fristelsen til at droppe så meget større.
  3. Fokusér på følelserne
    Når du skal finde og fastholde motivationen, så prøv at fokusere på dine følelser. Det kan godt være, at du har alle mulige rationelle begrundelser for, hvorfor du skal tabe dig eller opnå en bedre form. Det er bare ikke ægte motivation – for den har rod i dine følelser. I stedet bør du kigge på, hvad din følelsesmæssige motivation for at tabe dig egentlig er. Kan du hægte gode, behagelige følelser på dine begrundelser for at ville tabe dig, er du allerede godt på vej.

Brug for hjælp til at få et varigt vægttab? Læs mere om hvad jeg kan tilbyde.