Ændr din opfattelse, og alting ændrer sig i takt hermed!

Vil man sætte sig mål og nå dem, er udgangspunktet i det rigtige mindset altafgørende. Men hvad ér det rigtige mindset? Det rigtige mindset dækker over den tankegang, der skal understøtte og afspejle både slutproduktet og vejen dertil. Det betyder, at vi skal kunne forestille os selv ved målstregen, og vi skal kunne se os selv foretage de nødvendige forandringer i vores hverdag – de forandringer der skal få os til målstregen og krydse den. Og vi skal tro på det. Oprigtigt!

Brian Grasso, grundlægger af Mind Performance Institute, taler om ”The Seed in the Soil” (frøet i jorden). Dette udtryk tegner er rammende billede af vigtigheden af det rigtige mindset: Hvor frøet repræsenterer det kommende slutprodukt, som vi i vores tanker ønsker og drømmer om, udgør jorden summen af vores inderste motivation, vilje og parathed.

Vi kan have det perfekte frø: Det perfekte træningsprogram, den perfekte kostplan, den perfekte træner, det perfekte udstyr, den perfekte økonomi… Intet af dette vil have nogen som helst form for effekt, hvis ikke jorden –vores inderste motivation- er klar til at tage imod frøet for forandring. Selv det perfekte program træner ikke sig selv. Selv den dygtigste træner kan ikke forbrænde fedt og bygge muskelmasse på dine vegne. Og selv den dyreste state-of-the-art håndvægt kan ikke løfte sig selv. Vi må have det rigtige mindset. Vores personlige motivation må være til stede. Jorden skal kunne nære frøet.

More to come
Følg med og læs om hvordan håndteringen af dit mindset enten kan bremse dig eller hjælpe dig mod dit mål, og hvordan du kan præge dit mindset i den rigtige retning.

 

Del artiklen – klik herunder